note: I denne artikel bruger vi betegnelsen “havremælk”. Den nye officielle betegnelse er “havredrik”, og de to ord bruges synonymt her.
1) Indhold & smag: Hvad er der i kartonen?
Supermarkedet:
En typisk havremælk består af 90–95 % vand og en mindre andel havre. For stabilitet og mundfylde tilsættes ofte stabilisatorer/emulgatorer (fx gellan gum, lecithin) og nogle gange olie.
Hjemmelavet:
Du bestemmer vand/havre-forhold, konsistens og smag (neutral, mildt sødet, mere cremet). Ingen tilsætningsstoffer.
note: Nogle købte varianter er beriget (fx calcium, D-vitamin, B12). Hjemmelavet er sjældent beriget, medmindre du selv tilføjer det.
2) Pris
Supermarkedet: Typisk 15–25 kr. afhængigt af brand og tilbud.
Hjemmelavet: Råvarepris er ofte ~1–3 kr. (havre + vand). Elforbrug er lavt og ændrer ikke billedet.
Husstand på fire kan altså spare ~3.744 kr/år ved at skifte til hjemmelavet havremælk.
note: Antager en person i husstanden forbruger 1 liter om ugen
3) Klima: CO₂-estimat
Tallene varierer efter brand, logistik, el-mix og hvor meget havre du bruger. Størrelsesordenen ser typisk sådan ud:
Regnestykket (CO₂ pr. liter – afrundede estimater)
- Købt havremælk: ~450 g CO₂e
- Hjemmelavet: ~100g CO₂e
- Besparelse: ~350 g CO₂e
Købt havremælk i supermarkedet har altså et større CO₂-aftryk
I alt kan en husstand på fire spare: ~72,8 kg CO₂e om året
Det svarer til at køre ca. 425 km i bil.
note: Antager en person i husstanden forbruger 1 liter om ugen.
4) Holdbarhed & hverdag
Supermarkedet vinder på:
- Hurtighed (klar med det samme)
- Lang holdbarhed (UHT/aseptisk pakning)
- Berigede varianter (hvis du aktivt går efter det)
Hjemmelavet vinder på:
- Friskhed (lav små portioner ofte, 3-4 dages holdbarhed på køl)
- Smagsfrihed (cremet/neutral/sødet – du bestemmer)
- Affaldsreduktion (ingen kartoner)
note: Den nemmeste måde at komme i gang med at lave hjemmelavet havremælk er ved at bruge en nøddemælksmaskine som er designet til formålet.
5) Hvilken én skal du vælge?
Supermarkedet giver bedst mening når..
- Du er på farten eller har brug for lang holdbarhed.
- Du ønsker berigede alternativer (fx calcium/B12) uden at tænke over det.
- Du laver havremælk sjældent, så en karton indimellem er mere praktisk.
Hjemmelavet giver bedst mening når..
- Du drikker havremælk ofte (økonomi og friskhed).
- Du vil have få, simple ingredienser uden tilsætningsstoffer.
- Du vil skære ned på emballage og CO₂.
Konklusion
Begge løsninger kan give mening.
Men hvis du vil spare penge, reducere emballage og have fuld kontrol over smag og ingredienser, så trækker hjemmelavet klart i plus.
Supermarkedet er stærkt på bekvemmelighed og holdbarhed.
Nu kender du forskellen på pris, indhold og CO₂. Hvis du vil prøve derhjemme, tager det få minutter – se Oater 2.0™